HANDELSVILKÅR FOR ONLINE BOOKING MED FORUDBETALING
Disse vilkår gælder for din booking gennem DinnerBooking.com på en restaurant, som kræver hel- eller delvis forudbetaling af restaurantbesøget. De nærmere oplysninger om restauranten fremgår af bestillingsproceduren (her efter kaldet Restauranten).
Vilkårene skal accepteres for at kunne gennemføre en booking på Restauranten.
Vilkårene gælder som supplement til DinnerBookings Betingelser for brug, som du har accepteret ved oprettelsen af din DinnerBooking brugerprofil.
AFTALEPARTER VED BOOKING
DinnerBooking agerer alene som formidler og mellemmand imellem dig og Restauranten. Dette betyder at DinnerBooking ikke er sælger af restaurantbesøget, og at DinnerBooking ikke bliver din aftalepart.
DinnerBooking faciliterer udelukkende opkrævning af hel- eller delvis forudbetaling for Restauranten, og har kun fuldmagt til at modtage din betaling.
DinnerBooking er ikke ansvarlig for aftalens opfyldelse, og kan derfor ikke drages til ansvar for forhold vedrørende besøget på Restauranten. Eksempler herpå kan være kvaliteten af maden, personalet, betjeningen, ændringer af menu, priser, restaurantens lukning/konkurs, aflysning, indretning, henvist bord, samt fejl eller mangler i forbindelse med besøget i øvrigt.
DinnerBooking kan ej heller drages til ansvar for, hvorvidt din booking registreres korrekt hos Restauranten eller at Restauranten afviser at betjene dig.
Restaurantbesøget sælges af Restauranten, hvortil bookingen foretages. Oplysningerne herpå fremgår af bestillingsproceduren. Det er Restauranten, som er din aftalepart, og som alene er ansvarlig for aftalens opfyldelse.
Restauranten er erhvervsdrivende og har afgivet erklæring herom til DinnerBooking.
DINNERBOOKING
DinnerBookings fulde selskabsnavn, fysiske adresse og kontaktinformationer er:
DinnerBooking ApS
Lyongade 21, 1.
2300 Copenhagen S
Denmark
VAT: DK29008450
E-mail: support@dinnerbooking.com
Tlf.: +45 32555048
Åbningstiderne for Kundeservice er: 09:00-16:30 mandag til fredag. Forventet svartid på henvendelser er op til 5 hverdage.
DinnerBooking formidler salg via DinnerBooking platformen for Restauranten. DinnerBooking bliver ikke din aftalepart, og er ikke ansvarlig for aftalen opfyldelse. Oplysninger på Restauranten, som er din sælger og aftalepart, oplyses under bestillingsproceduren.
PROCEDURE FOR BOOKING OG AFTALEINDGÅELSE
For at foretage reservation på Restauranten, skal du vælge et tilgængeligt tidspunkt samt antallet af gæster. Når du har angivet de nødvendige oplysninger for at kunne foretage en booking, laver Restauranten en midlertidig reservation. Den midlertidige reservation er gældende i 15 min. Indenfor den midlertidige reservationsperiode skal du gennemføre en online betaling af forudbetalingsbeløbet, som oplyses under onlinebestillingen.
Når betalingstransaktionen for din forudbetaling er gennemført indenfor den midlertidige reservationsperiode, er reservationen endelig. Der er herved og fra dette tidspunkt indgået en bindende aftale om at du og det specificerede antal ledsagere besøger Restauranten på det valgte tidspunkt (booking). Hvis du ikke gennemfører online betaling af forudbetalingsbeløbet indenfor den midlertidige reservationsperiode, er der ikke indgået bindende aftale med Restauranten om et restaurantbesøg.
FORUDBETALING
Forudbetalingen sker til hel- eller delvis dækning af din betaling for det valgte restaurantbesøg og kan ikke anvendes som betaling for anden ydelse. Tidspunkt- og antal gæster for restaurantbesøget vælges under bestillingsproceduren og fremgår af onlinebookingen. Restaurantbesøget omfatter også en eventuel forpligtelse til at kompensere Restauranten med en No-Show betaling, hvis du ikke møder op til aftalt tidspunkt med aftalte antal gæster.
Din forudbetaling repræsenterer i de fleste tilfælde kun en del af det samlede beløb du skal betale i forbindelse med dit besøg på Restauranten. Du opkræves forskellen mellem din forudbetaling og det samlede beløb på din endelige regning for restaurantbesøget direkte af Restauranten.
PRIS OG FORUDBETALINGSBELØB
Den samlede pris på restaurantbesøget beregnes ud fra den konkrete bestilling på Restauranten, og kan derfor ikke oplyses på forhånd.
Forudbetalingen udgør et beløb, hvis størrelse angives i bestillingsprocessen. Beløb oplyses inklusive moms og fratrækkes i den endelige afregning med Restauranten.
Sammen med forudbetalingen opkræves et håndteringsgebyr for håndtering af ordre- og forudbetaling. Gebyret er ikke del af selve forudbetalingen. Gebyrets størrelse kan variere og oplyses under bestillingsproceduren.
BETALING
Forudbetaling skal foretages med VISA eller MasterCard eller et af de eventuelle øvrige betalingsmidler, der angives i bestillingsprocessen.
Ved betaling kan der i visse særlige tilfælde pålægges et transaktionsgebyr / kortgebyr. Hvis der pålægges kortgebyr, oplyses dette i betalingsvinduet.
Beløbet hæves på din konto med det samme (forudbetaling), og dermed forud for tidspunktet på det aftalte restaurantbesøg.
DinnerBooking benytter et betalingssystem, som er godkendt af NETS. Al datakommunikation under betalingsprocessen, foregår via en krypteret SSL-forbindelse. Dette sikrer, at uvedkommende ikke kan se de data, der udveksles.
Når SSL-krypteringen er aktiveret, vises en hængelås i adresselinjen i de fleste browsere.
DinnerBooking hverken registrerer- eller opbevarer dine konto- eller betalingskortoplysninger.
AFBESTILLING
Restauranten kan have fastsat en afbestillingspolitik, som giver dig mulighed for at annullere din booking.
Restaurantens afbestillingspolitik, inklusive pris og betingelser for at annullere din booking, vil fremgå direkte i onlinebookingen, og afbestillingspolitikken gælder som et tillæg til disse handelsvilkår.
NO-SHOW BETALING
Restauranten kan have fastsat en No-Show politik. Hvis du udebliver fra din reservation, kan Restauranten i sin No-Show politik have fastsat et beløb, som du skal betale for ikke at være mødt op til det aftalte reservationstidspunkt med aftalte antal ledsagere.
Hvis ikke andet er fastsat i Restaurantens No-Show politik, foretages No-Show betaling pr. person, der udebliver fra bookingen. Hvis du ankommer til Restauranten med færre personer, end du har foretaget bestilling til, betales der dermed for No-Show for det antal personer, der er færre end bestillingen er foretaget til.
Dit forudbetalte beløb kan Restauranten anvende til hel- eller delvis dækning af kravet på No-Show betaling.
AFBESTILLINGSPOLITIK
Hvis Restauranten har en afbestillingspolitik, kan du annullere din Booking i overensstemmelse med denne afbestillingspolitik. Afbestillingspolitikken og dens vilkår vil fremgå direkte i onlinebookingen.
Hvis Restauranten ikke har en afbestillingspolitik, er din Booking bindende, og du har ingen lovbestemt fortrydelsesret på din booking.
Den almindelige 14-dages fortrydelsesret i forbindelse med fjernsalg gælder ikke for tjenesteydelser i forbindelse med forplejning, herunder restaurantbesøg, når det følger af aftalen, på hvilken dato eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres. Dette følger af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12..
BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
For at kunne gennemføre din Booking, er det nødvendigt at registrere visse personoplysninger om dig. Dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med DinnerBookings privatlivspolitik som findes her, og som du har accepteret ved oprettelsen af brugerprofilen.
Som del af gennemførelsen af din booking vil de nødvendige oplysninger, herunder dit navn og kontaktoplysninger, også blive videregivet til Restauranten. Restaurantens privatlivspolitik oplyses direkte af Restauranten.
REKLAMATIONSRET / KLAGER OVER FEJL OG MANGLER VED RESTAURANTBESØGET
Hvis du har klager/reklamationer over restaurantbesøget, skal du henvende dig direkte til Restauranten.
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse i den udstrækning købet er omfattet af købeloven.
Du kan også kontakte DinnerBookings kundeservice på e-mail: support@dinnerbooking.com eller telefon +45 32555048 for vejledning, men DinnerBooking kan ikke behandle din klage.
KLAGER OVER DINNERBOOKING
Hvis du vil klage over DinnerBooking kan du kontakte os via vores kontaktoplysninger, som er angivet ovenfor.
KLAGEADGANG
Dette afsnit gælder kun for forbrugere, der har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted i en medlemsstat i Den Europæiske Union, og påvirker ikke de lovbestemte regler om løsning af forbrugertvister, der måtte findes i lande uden for Den Europæiske Union.
Hvis det ikke lykkes dig at finde en løsning på din klage med Restauranten, kan du som forbruger indgive en klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager ved Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg (https://naevneneshus.dk/), og derefter til Forbrugerklagenævnet. For at kunne benytte denne mulighed, skal prisen for tjenesteydelsen du har købt (dvs. din forudbetaling) være mellem 1.110 – 100.000 kr.
Europa-Kommissionen stiller også en platform til rådighed for udenretslig onlinetvistbilæggelse. Platformen er tilgængelig på www.ec.europa.eu/consumers/odr. På denne platform kan forbrugerne finde en liste over organer til løsning af forbrugertvister, som kan hjælpe med at løse tvister uden for domstolene.
